tirsdag den 22. juli 2008

Digital Scrapbooking

Jeg har tidliger forsøgt at lege lidt med digital scrapbooking - men er aldrig rigtig kommet igang. Og de sidste to år, er det knebet gevaldigt med at få de kreative processer igang. Hovedsageligt nok fordi jeg har manglet mentalt overskud.

Nu har jeg så været hjemme i lidt over 2 uger - pga. en visdomstand som nu er blevet fjernet. Det er en lang og trist historie - men de sidste to uger har jeg levet af penicillin og et kæmpe forbrug af smertesstillende piller, for at kunne eksistere.

Og indrømmet - jeg er ikke særligt god til at sidde stille. Men jeg gør det, fordi jeg ellers har megaondt i kæben... Og de sidste to dage har jeg så siddet og leget lidt med digital scrapbooking - i håbet om at jeg så ad denne vej kan være lidt kreativ :o)

Og det er lykkedes at lave et dobbelt layout. Jeg har taget udgangspunkt i en template fra Jen Caputo og et digitalt kit, som kan hentes på hendes blog. Jeg kunne ikke få alting i templaten til at fungere - men det lykkedes mig alligevel at få et rimeligt tilfredsstillende layout fremstillet.


Layoutet handler om en koncert med Bamses Venner, som holdt koncert (gratis) i Ishøj Bycenterhave på min fødselsdag i år.
Tak fordi du kiggede med...

1 kommentar:

  1. Hyggeligt med et lille lynvisit igår.
    Dejligt at se at du allerede har fået digi-scrappet lidt.
    Og resultatet er blevet SÅ godt. Glæder mig til at se flere fra dig.
    Jen Caputo, er min absolut favorit når det gælder templates.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...